En helprotese erstatter samtlige tænder i munden. Man vil typisk anbefale en helprotese, hvis sygdom eller alderdom har betydet, at de naturlige tænder enten er trukket ud eller er faldet ud af sig selv – i det mindste i en overgangsperiode!
En helprotese i overmunden holdes fast ved hjælp af det vakuum, der opstår mellem ganen og protesen. I undermunden hviler protesen på gummerne, men i visse tilfælde har man mulighed for at holde den fast ved hjælp af implantater, hvilket i øvrigt også kan ade sig gøre i overkæben.
Det kræver en vis tilvænning at bruge en helprotese, fordi den fylder i munden på en måde, man ikke er vant til, og den sidder ikke urokkeligt fast på samme måde som en bro. I begyndelsen kan man måske have svært ved at tale uden at læspe, det er ikke helt nemt at tygge, og de følsomme gummer kan blive irriterede. En eventuel irritation kan dog afhjælpes ved isætning af et blødt gummiunderlag i protesen.
Protesen bliver fremstillet af et akrylmateriale efter et gipsaftryk af gummen og de tænder, der måtte være tilbage, så både størrelse, udformning og farve på tandsættet kommer til at se helt naturligt ud.
En delprotese er en aftagelig formstøbt akrylbund eller bøjle med en eller flere kunstige tænder, som kan indsættes i munden, hvor der er behov for det. De kan anvendes hvis du har mistet en enkelt eller en række tænder enten på grund af en ulykke eller på grund af paradentose.
Protesen skabes efter et aftryk af gummen og de tænder, der er tilbage. Nogle små klips eller bøjler sættes fast omkring de tilbageblevne tænder, så en delprotese vil altid sidde godt fast i munden, når man tygger. Med tiden kan det dog være nødvendigt med en mindre justering af protesen, for gummerne vil normalt svinde lidt med alderen, og bøjlerne i protesen kan blive slappe.
En delprotese kan være med til at forøge antallet af bakterier i munden, og det kan give større chance for huller i de tænder, der endnu er tilbage. God mundhygiejne af derfor af allerstørste vigtighed.
Alternativet til en delprotese er opbygningen af en såkaldt bro, men det kræver, at de tilbageblevne tænder er stærke nok til at fastholde den. Tal med tandlægen om de muligheder, der er i dit tilfælde.