Tandkødsbetændelse er en betændelse i gummerne, og betændelsen kan være mere eller mindre alvorlig. Vi har altid bakterier i munden, men hvis der kommer for mange af dem, kan vores immunforsvar have svært ved at holde dem i skak. Og hvis bakterierne trives i al for høj grad, kan de begynde at angribe tandkødet, så det bliver ømt og bløder, når man børste tænder.
I samarbejde med os kan du dog hurtigt få en begyndende tandkødsbetændelse under kontrol, inden den udvikler sig til paradentose. Men hvis du ikke straks griber til handling, kan bakterierne gøre tandkødet opsvulmet og så sart, at tænderne risikerer at blive løse.
Det er altså normalt mangel på god tandhygiejne, der giver tandkødsbetændelse. Men visse sygdomme og visse former for medicin kan ligesom en graviditet forbedre forholdene for bakterierne i munden, og en tandkødsbetændelse kan blive aktuel – også selv om man passer sine tænder.
Rygning og et dårligt immunforsvar er ofte grundlaget for gingivitis, som er den medicinske betegnelse for tandkødsbetændelse. Så et godt råd vil naturligvis her være: Stop rygningen og sørg for at spise en sund og varieret kost, så immunforsvaret virker optimalt.